Handelsbetingelser

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra Bryggens Service til private og erhvervskunder, medmindre andet er skriftligt aftalt.

1. Priser

Alle priser til private er angivet i danske kroner (DKK) inkl. moms. For erhvervskunder oplyses priser typisk ekskl. moms, hvilket vil fremgå tydeligt af tilbuddet.

2. Betaling

Betaling skal ske umiddelbart efter udført arbejde, medmindre andet er aftalt.

  • MobilePay: Betaling kan ske til det nummer, der oplyses på fakturaen eller ved udførsel.
  • Bankoverførsel: Betalingsfristen er 8 dage netto fra fakturadato.

Ved manglende betaling pålægges renter og gebyrer i henhold til renteloven.

3. Afbestilling og ændring

Ønsker du at aflyse eller flytte din tid, skal dette ske senest 24 timer før aftalt tidspunkt.

Ved afbestilling senere end 24 timer før aftalt tid, eller hvis jeg kører forgæves (f.eks. hvis der er aflåst, og jeg ikke har fået nøgle/kode), forbeholder jeg mig retten til at fakturere 50% af den aftalte pris for at dække tabt arbejdstid og kørsel.

4. Adgangsforhold

Det er kundens ansvar at sikre, at der er fri adgang til vinduerne. Vindueskarme skal ryddes for nips, planter og lignende inden ankomst, såfremt der skal pudses indvendigt. Hvis vinduerne ikke er tilgængelige, pudses de kun udvendigt (hvis muligt), eller aftalen betragtes som en forgæves kørsel.

5. Reklamation og tilfredshedsgaranti

Bryggens Service yder fuld tilfredshedsgaranti. Er du ikke tilfreds med resultatet, skal du kontakte mig hurtigst muligt og senest 24 timer efter udført arbejde.

Ved berettiget reklamation kommer jeg og retter fejlen uden beregning. Reklamationer vedrørende ridser eller skader på ruder skal meddeles straks, da bevisbyrden ellers overgår til kunden. Jeg gennemgår altid ruderne for eksisterende skader inden opstart.

6. Ansvar

Bryggens Service er fuldt forsikret. Jeg er ansvarlig for skader forvoldt under arbejdets udførelse efter dansk rets almindelige regler, dog kun såfremt skaden kan tilregnes mig som uagtsom. Jeg hæfter ikke for driftstab, tidstab eller andet indirekte tab.